lørdag den 16. januar 2016

Hvad vil Google med Chrome OS?

Rygterne omkring Chrome OS mulige "død" er stærkt overdrevet - men der er sandhed i det.

Det er ikke frygtelig lang tid siden, at Wall Street Journal havde en artikel om, at Google var ved at lukke for Chrome OS. Dette operativ system, som alle Chromebooks og Chromebox bruger, har vist sig at være en kæmpe succes indenfor uddannelse. På meget få år, har Chrome OS indtaget første pladsen i det amerikanske uddannelsessystem, fra prominente firmaer som Microsoft og Apple. 
Tanken bag Chrome OS er, at folk tænder computeren for at komme på nettet og derfor valgte Google at designe deres Chrome OS omkring denne tanke. Dette virker genialt i skolen, fordi rigtig meget af det digitale indhold, som skolen bruger, findes på nettet. Det er fagportaler, SkoleTube og hvad ellers en pågældende underviser vælger at drage ind i undervisningen. Så hvorfor disse pludselige rygter omkring, at Google snart vælger at stoppe Chrome OS?

Det handler om Apps

Apps er de små programmer du kender fra din iPhone, iPad eller Android enhed. Folk er gået "App-Amok" i dag og hvis ikke der findes en App til det, ja, så er det ligefør det ikke eksistere. Hvis vi for en kort stund kigger mod Microsofts mobile operativsystem, ser vi tydeligt, at denne platform taber kampen mod Apple og Google pga. manglende apps. Denne udfordring står Chrome OS med. Google har eksperimenteret med at Android Apps kan køre på Chrome OS, men det er bare ikke rigtig blevet til noget. De fleste udviklere har ikke lyst til at yde support på flere platforme og da Chrome OS ikke rigtigt har et fornuftigt grundlag for apps, da Chrome Webstore mest af alt er en stor rodebutik. Det Google har brug for, hvis Chrome OS skal udvikle sig mere, er at der er flere apps for folk at hente. Det ser anderledes ud for Googles andet system, Android. Her har de et kæmpe app-miljø, som virker rigtigt godt. Der findes mange millioner af apps og der er rigtig mange udviklere, som aktivt udgiver nye og vedligeholder deres apps i Google Play Store. Dette er præcis hvad Chrome OS mangler.

Hvordan samler man to miljøer om en App-butik?

Det Google rigtig gerne vil, er at give Chrome OS samme mulighed for at få apps-sulten stillet og da deres Chrome Webstore ikke helt levere samme kvalitet, er det kun naturligt for Google at kigge på deres Google Play Store og tænke: "Hvordan får vi åbnet denne på Chrome OS?"

To systemer, en Play Butik... Et system, én Play Butik

Når der går rygter om at Google er ved at droppe Chrome OS, hænger det sammen med denne tanke. Lige nu arbejder de på at få samlet deres to systemer omkring deres Google Play Store. Android er selvfølgelig godt i gang og har allerede adgang, men Chrome OS mangler og det er ikke lykkes at få Android udviklerne med over i Chrome OS. Derfor vil det være helt naturligt for Google at arbejde på at samle både Chrome OS og Android til et nyt system. Dette system, som de lige nu udvikler, ser vi nok først noget i til 2017 og hvordan Google har tænkt sig at samle de to systemer, vides simpelthen ikke. Det vigtigste er, at de begge har adgang til Google Play Store og derved også alle de apps, som lige nu allerede er udgivet i Google Play Store. Microsoft er allerede i gang med dette, med Windows 10. Det problem Microsoft har og i virkeligheden også gør det meget nemmere for dem, er at deres App store ikke er ret stor i forhold til både Google- og Appls apps store. 

Google Pixel C - En Chrome OS tablet, der blev til en Android tablet

En af Googles nye enheder er deres Pixel C tablet. Pixel navnet har altid været forbundet med Chrome OS, men pludselig ser vi en Pixel enhed, som er en Android tablet. Dette var ikke meningen! Den skulle have være en Chrome OS tablet, men Google har enten vurderet at Chrome OS ikke var "touch-klar" selvom der findes allerede nu en del Chromebooks med touch, eller det har valgt at stoppe Chrome OS satsningen og sådan set bare "udgivet" den, fordi de havde brugt mange penge på udviklingen. Beviserne for, at denne tablet skulle have være en Chrome OS tablet er mange, men det største er, at bootloaderen i Pixel C, er en bootloader fra Chrome OS. Hvad betyder dette? En bootloader er ganske simpelt en stykke software, som gør at en enhed ved hvordan den skal starte. Når en computer, tablet eller telefon starter i dag, er der et stykke software, som hedder en bootloader, som starter og kigger efter en måde at starte enheden. Kort sagt, den indlæser opstartfilerne på enheden.
Dette er klar bevis på, at Google på et eller andet tidspunkt har skiftet satsningen. De har set på Chrome OS miljøet og valgt at skrotte en eller flere udviklingsveje, som de kunne have gået med systemet. I stedet arbejder de nu på et helt tredje systemet, som skal forene de to systemer. 

Hvad betyder det for Chromebooks i fremtiden?

Lige nu, ikke ret meget. Det er vigtigt at huske på, at Chromebooks følger den naturlige udvikling som Google Chrome browseren gennemgår. Derfor vil udviklingen på Chromebooks fortsætte og de vil stadig være ligeså simple og sikker, som vi kender det i dag. Dette vil de fortsætte med, indtil Googles tredje systemet bliver standard på Chromebooks, eller hvad enheden kommer til at hedde i gang i fremtiden. Og selv dette systemet udkommer, vil Chromebooks stadig få opdatering og være fuld funktionsdygtige. Google er bare nået til et sted med Chrome OS, hvor de har brug for mere udviklingen omkring apps og dette sker ikke hurtigt nok på Chrome OS. Derfor vælger de nu, at bygge et nyt system op, som skal være kompatibel med alle de mange apps vi finder i Google Play Store. Faktisk er det ikke utænkeligt, at mange af de Chromebooks der allerede er på markedet, når dette system kommer, vil kunne upgraderes til det nye system. Google har rigtig gode muligheder for at opdatere Chromebooks på præcis den måde, som de gerne vil have. 

Kan man se et "sneak preview"?

Nej og måske alligevel ja. For nyligt udkom Remix OS 2.0. Dette er Android, altså mobilsystemet, tilpasset til at fungere som et almindeligt desktop miljø. Kort sagt, du har Android, med adgang til alle de apps som er i Play Store, tilpasset, så det virkelig lige som en desktop computer. Jeg har selv leget med systemet og det virker, selvom det er en tidlig version, meget overbevisende. Der er et godt flow i systemet og det virker naturligt at bruge det med mus og tastatur. Du kan selv prøve at leget med det her:
Android Remix OS 2.0 Download
Du skal bruge følgende: (NB - Kræver en del teknisk indsigt)
  1. USB 3.0 indgang på computeren. Du kan nemt se om du har sådan et, for stikket er blåt.
  2. USB 3.0 USB stik - Da systemet afvikles fra USB stikket, kræves der ret høj dataoverførsel, så det er vigtigt at det har en vis kvalitet.
  3. Du henter softwaren fra linket. Pakker det ud og afvikler deres USB værktøj.
  4. Så opretter du en USB stik med Remix OS 2.0
  5. Når din computer starter næste gang, skal du starte fra USB stikket. Du bliver nødt til at finde denne indstilling i din computers BIOS.
Jeg har selv prøvet dette på en modificeret Asus Chromebox. Det virker ganske overbevisende og er faktisk én af grundene til, at jeg har valgt at lave dette indlæg.

Det bliver meget spændende at se hvor vi ender, med Android, Chrome OS og Google...